Sådan forbereder du dig bedst på dit årsregnskab

Jeg rådgiver til dagligt både små og store virksomheder om bogføring, opsætning af budget og min fornemmeste opgave er at klæde mine kunder på til at kunne varetage økonomiske discipliner, som volder besvær i en travl hverdag.
Da det er en essentiel del af mit arbejde at forberede mine kunder på at kunne håndtere økonomiske opgaver, har jeg i det følgende indlæg valgt at sætte fokus på et emne, som mange finder besværligt: årsregnskabet. Så læs med, og bliv klar til at give dig i kast med den tunge byrde.

Tænk på årsregnskabet som en hjælpende hånd

Inden du kaster dig ud i årsregnskabet, er det en god idé at forstå, hvor vigtigt det er. Årsregnskabet er nemlig en rettesnor, du kan bruge til at indrette din virksomheds økonomi, tiltag og generelle drift efter.
Årsregnskabet er et godt styringsredskab, fordi det indikerer, om der skal foretages eventuelle ændringer og justeringer i din virksomhed. Ikke mindst er det også din virksomheds ansigt udadtil, da det giver kreditorer og kunder et indblik i din økonomi.

Giv din bogføring højeste prioritet

Et velsmurt bogholderi er nøglen til et smertefrit årsregnskab. Hvis du løbende holder styr på bilagene i din virksomhed, venter der dig langt mindre arbejde i den anden ende. Hvis du finder det svært at finde tid til at tage bogføringen i opløbet, står jeg gerne til rådighed, så du får de bedste forudsætninger for at lave årsregnskab.

Hav det basale på plads

Undgå at komme i lovmæssige problemer ved at sørge for, at dit årsregnskab opfylder de grundlæggende juridiske krav og formalia. Så husk som minimum resultatopgørelse, balance og noter, så du slipper for yderligere besvær. Jeg bistår i øvrigt gerne med assistance, hvis du mangler supplerende hjælp til dit årsregnskab, så hold dig aldrig tilbage med at kontakte mig.